top of page

OM TANG

logo_grøn_uden_baggrund.png

Dyrkning af tang vil have negativ CO2 udledning

Tang er en overset råstof, når det kommer til kampen mod global opvarmning - både som fødevare, byggemateriale, brændsel mv. fordi klimabelastningen ved dyrkning af tang er minimal sammenlignet med produktion af landbrugsafgrøder.

 

Desuden kan tangskove fungere som kulstoflagre, der binder store mængder CO2. Selvom man i stigende grad vil dyrke tang i havene, vil produktion af tang ikke forurene havene. Tangdyrkning kan derimod bidrage til at sikre renere farvande, da tangen optager kvælstof og fosfor og dermed kan en øget tangproduktion være med til at mindske risikoen for iltsvind i fx de indre danske farvande.

​

Tang har i årtusinder været benyttet i mere eller mindre forarbejdet form som lægemiddel, salt og geleringsmiddel, som kilde til vigtige stoffer som iod, potaske og soda samt dyrefoder, isoleringsmateriale og brændsel. I nyere tid har tang fundet anvendelse til fremstilling inden for papir- tekstil- og kosmetikindustrien samt til farmaceutiske og biomedicinske anvendelser og i fremtiden vil det også kunne udnyttes til at producere biobrændsel som diesel og ethanol.

Tangen skal hjælpe med en hel ny tankegang

Tang er marine makroalger og flercellede organismer. Nogle tangarter er ganske små og andre enorme. Man regner med at tang findes i et område, der svarer til 8 procent af oceanernes areal. Tang svarer i havet til hvad skove, krat, buske og lav bevoksninger er på landjorden. Tang sørger for produktion og tilførsel af ilt til omgivelserne og er levested for et væld af organismer. Tangskovene kan udgøre et næsten uudtømmeligt spisekammer for andre livsformer og de kan være et væksthus og gemmested for fiskeyngel og skaldyr. Nogle enkelte tangarter kan danne frit flydende økosystemer, men lagt de fleste lever i et bælte på overgangen mellem vand og land, for eksempel fæstet på bunden. 

Tang som klimamad

Alger og tang er grunden til, at fisk og skaldyr er så sundt. For fisk kan ikke selv producere de sunde flerumættede omega-3-fedtsyrer. Fisk kommer først til at indeholde det gode fedt, når de spiser tang og alger, der indeholder omega-3-fedtsyrer. Mennesker kan heller ikke selv danne omega-3, og derfor er det vigtigt, at vi spiser os til dem. Men hvis vi kommer tang på tallerkenen, behøver vi ikke fisk som mellemled, så går vi direkte til omega-3-kilden.

 

Fedtsyrerne modvirker hjerte-kar-sygdomme, mindsker kolesterolaflejringer i blodkarrene, indgår i vores hjernes og nervesystems udvikling og hjælper med at holde det velfungerende livet igennem.


Tang er også på andre områder jordens frugt og grønt overlegen, og det indeholder langt flere kostfibre, vitaminer og mineraler. Den præcise sammensætning er forskellig fra art til art. Men fælles for dem alle er deres høje indhold af kostfibre, der kickstarter vores træge maver. Modsat raffineret og forarbejdet mad sætter kostfibrene nemlig vores mave og tarm i gang med at arbejde. Og da vores krop ikke kan optage de uopløselige kostfibre, er tang kalorielet og mættende – og slankende.

bottom of page